EKSEMPLER PÅ BRYLLUPSCEREMONIER

Her er nogle af de eventyrlige og minderige ceremonier, vi har været en del af. 

Her kan I finde inspiration til at kreere jeres helt egen ceremoni:

Bondegårdsbryllup -  Havebryllup - Slotsbryllup - Surprisebryllup

Buddhistisk Bryllupsceremoni - Naturbryllup - Globalt Bryllup

Bryllup på Amager Fælled - Motorcykelhoneymoonbryllup - Skotsk/Dansk/Engelsk Bryllup

Strandbryllup - Havnebryllup - Parkbryllup - Swimmingpool-bryllup - Museumsbryllup - Bådfartsbryllup

Cool Bryllup - Botanisk Bryllup - Springvandsbryllup - Efterskolebryllup og mange, mange andre smukke og personlige bryllupsceremonier.


Surprice sølvbryllupsceremoni.

Helle og Carsten fejrede sølvbryllup forleden og havde inviteret familie og venner til mad og hygge på terrassen i det gode vejr. Uventet slog sønnen Christian på glasset og takkede for festen, dagen og livet. Søster Louise tog en mørkerød butterfly, et par hvide handsker, en smuk brudebuket og et gammelt slør frem og gav Helle og Carsten det på. Meget overraskede stillede de sig under portalen og her gennemførte vi en rørende og uendelig kærlig ceremoni, hvor de fornyede deres 25 år gamle løfter til hinanden – hvorefter de kyssede og atter dansede brudevals rundt på terrassen i bare tæer. Hjertelig tillykke til Helle og Carsten, jeres søde børn, hund og hele familien i Frederikssund. 

 

Spændende Navngivning og bryllup ved roskilde Fjord

Sejlermenneskene Stine og Mikkel holdt både navngivning og bryllup ved Roskilde Fjord og fik heldigvis sat et kæmpe telt op lige inden regnbygerne tog fat for alvor. Stine surpricesang og dansede for Mikkel og jordmoderen Ulrikke, der tog imod den lille pige, gav Emma sit fine navn med vand fra Fjorden og disse ord:

En lille bølge for din stemmeog tale - En lille bølge for hvad du har at give og din gavmildhed - En lille bølge for din appetit -En lille bølge for din rigdom - En lille bølge for dit liv og helbred - Seks bølger af godhed på dig

Masser af musik og sang og godteposer og ønsketræ for Emma og virkelig godt humør - hjertelig tillykke til jer alle tre og held og lykke fremover. 

bruden var så smuk og dejlig

Ida og Rune holdt deres hyggelige og meget kærlige bryllupsceremoni i det høje græs bag Føllenslev Forsamlingshus, hvor også gæsternes teltene var slået op. Vennerne var aktive med sang og musik og for første gang i min karriere som ceremonileder sang vi 'Du er så smuk og dejlig' - og det var bruden ihvertfald også. Held og lykke fremover.


Norsk bryllup ved en lille bitte sø

Sandra og Tarald blev viet lige ved en lille, bitte sø ved Havreholm Slot. Her var alle deres dejlige norske familie og venner samlet for at fejre dem på det smukke gamle slot. Brudeparret elsker gammel pop og rock, så det var til lyden af The Monkeys: ’I am a Beliver’ de glædestrålende og meget forelskede gik ud med rosenblade og sæbebobler efter sig. Hjertelig tillykke til vores gode venner fra Norge.


Idyllisk bryllup med ægte svensk spillemandslaug og sten–og lysritual

Svenske Sara og hollandske Ruud bor i Danmark med deres yndige datter Beatrice, så der var gæster fra nær og fjern til bryllup midt inde i Frederiksberg Have en hed lørdag eftermiddag.  Musikken blev helt spillet af Lunds Studenter Spillemandslaug og alle gæsterne lagde en fin sten omkring de tre lys undervejs i ceremonien som symbol på deres støtte og opbakning til den lille familie fremover.


bryllup på toppen af Sjælland

121 meter over havet på toppen af Vejrhøj med udsigt over Sejerøbugten, det meste af Sjælland og ikke mindre end 27 kirker, sagde Hanne og Thommas højt og tydeligt JA til hinanden. Masser af sang og musik og brudgommens vejrbøn holdt regnen væk under ceremonien og hjertemeditationen undervejs sendte alle gæsternes store støtte og kærlighed af sted til brudeparrets fremtidige liv. Rigtig hjertelig tillykke med ægteskabet begge to.


Cool bryllup

Mona og Claus og deres lille nyfødte Lily på tre uger fejrede deres enorme kærlighed til hinanden i heden på Sonnerupgård i fredags.
Der var linet up med både indendørs og udendørs loungestemning, masser af yndige brudepiger og ikke mindst en sejrsrig brudgom. Bryllupskysset varede mindst to minutter. Bruden skar selv den hjemmelavede og helt vidunderlige bryllupskage for.

Hjertelig tillykke til jer alle tre.


BRYLLUP MED MASSER AF LYS

Danske Niels har mødt amerikanske Cristina og hendes søn Sean. Det var kærlighed ved første blik, så vi arrangerede en fin bryllupsceremoni på Hindsgaul Slot for hele den internationale familie. Det var meget vigtigt for parret, at ceremonien skulle symbolisere såvel de tre stærke individer, som det fælles liv, de begynder sammen her i Danmark. Så vi fandt på, at de hver især skulle tænde deres eget, personlige lys i starten af ceremonien og til slut - efter JA og kys -  sammen tændte lyset inde i det fine, lille hus de havde fået af gommens mor. Tillykke til jer alle tre og må Danmark tage godt imod jer.


SMUKT VINTERBRYLLUP I JOMFRUENS EGEDE

Mørkt og stormende og koldt var det den dag, Lasse og Mette sagde ja til hinanden i teltet udenfor det helt utrolig smukke og fint dekorede slot, Jomfruens Egede ved Faxe. Men den alt overstrålende kærlighed mellem de to - faklerne - musikken og ordene gav varmen og smeltede alle vores hjerter. Koret gav en meget smuk ny gospelversion af 'Det er så yndigt at følges ad'. Tillykke til jer to, Lasse og Mette, der er taget ud på verden længste bryllupsrejse: jorden rundt. Det er faktisk temmelig hyggeligt med sådan et vinterbryllup hvor man skutter sig lidt sammen for at holde på varmen.

 


Stor kærlighed i Botanisk Have. 

Der var ikke et øje tørt, da Henrik så sin smukke, smukke Magdalena gå ned ad trappen fra Palmehuset i Botanisk Have til lyden af 'Fligthless Bird' for at komme hen og bekræfte sin store kærlighed til ham. Deres JA til hinanden gav genhør i de utrolig smukke omgivelser i haven og efterfølgende reception med spændende øller og snacks og cykel taxatur til festen bekræftede et vaskeægte københavnerbryllup.  Hjertelig tillykke og held og lykke fremover. 

 


bryllup med børn

'Hvornår skal VI giftes?' - spurgte den ældste datter fornylig. Det viser hvilket tæt familieprojekt brylluppet var og er. For børnene er da med til mors og fars bryllup. Ja, det er de da. De skal opleve, hvor yndigt det kan være, når mor og far siger JA til hinanden med børnene tullende om fødderne. Tillykke til hele den lykkelige norske familie, Lise og Ole Magnus og de søde små piger, Agnes og Signe, der fejrede bryllup på Tribeca. 
 


brylluppet, der blev til en begravelse, der blev til et bryllup igen. 

Vi skulle vi have holdt en fin bryllupsceremoni på Tisvilde Strand i august sidste år. 

Men brudens fader lå for døden og vi måtte aflyse bryllupsfesten og holde en meget smuk og kort bryllupsceremoni på faderens stue få dage før han døde. Han nåede at se sin datter i brudekjole og han nåede at følge hende op til sin elskede – godt nok i kørestol på en hospitalsgang til lyden af 'Halleluja' -  inden han døde. Og på helt symbolsk vis fik han naturligvis brudebuketten med sig i kisten et par dage efter. 
Nu er der gået et år og parret var forleden klar til, at erklære hinanden deres store kærlighed igen – denne gang på den yderste klit ved Tisvilde som oprindeligt planlagt og denne gang til lyden af Halleluja spillet live på violin, i strålende sol og med alle deres familie og venner med sig og i stand til at nyde festen om aftenen. 

Hjertelig tillykke til Pernille og Janif.


høstbryllup på amager

Den røde løber blev skiftet ud med hø og halm, som alle vennerne spredte ud for brudeparret. Sammen med solsikker, neg, lys og hjerter i træet var det den perfekte baggrund for danske Natalia og engelske Travis bryllupsceremoni i Bachermindelejren på Amager - et charmerende sted til et meget festligt og romantisk bryllup. Tillykke til jer begge to og held og lykke fremover.


Bryllup for broderfolket

Stolene var på plads, strygerne var på plads og fotografen var på plads, da Eva og Kjell havde inviteret alle deres norske familie og venner til smukt og varmt sommerbryllup på Kokkedal Slot. 
Nordmænd elsker at feste i Danmark - og I er bare så søde og hyggelige at have på besøg. Hjertelig tillykke til brudeparret.


Gammel kærlighed ruster ikke .......

Prøv lige at se de to, smukke mennesker her - de har kendt hinanden siden de var unge og har ofte strejfet hinanden i livets løb. Men først i fredags kom forløsningen, hvor de endelig sagde ja til hinanden i Frederiksberg Have sammen med familie og venner og en masse god musik.

Tillykke til Birgitta og Lasse.


Hjertelig tillykke til Manja og Rene. 

Manja og Rene blev gift på det smukke gods Sonnerupgård i lørdags. Vi havde både klassisk guitar og popsange live - ja selv LOC og hans 'Paradis Brænder' var med. Parret sendte en masse røde hjerteballoner afsted for deres lille søn, Matti, de havde mistet - men én af dem ville ikke til vejrs og blev hængende t træet resten af tiden.

Bagefter ordnede de det formelle med vidnerne og fik et glas champagne serveret af nogle meget tørstige og uhøflige tjenere, som vist ikke kom fra det fine gods ..... måske en 'surprice'-gave? Tillykke til jer begge to.

 


Når øst og vest mødes i SYD - opstår global kærlighed

Ann-Sofie fra Nordsjælland og Vladimir fra Belarus traf hinanden på Inka-ruten i Peru. Det sagde SMAK og derfor holdt de stort bryllup for familierne og alle deres mange venner i lørdags på familiens smukke gård. Bagefter var der reception med godt dansk smørrebrød - en virkelig god idé for alle de sultne gæster fra hele verden. Held og lykke i jeres fremtidige ægteskab.


Havnebryllup med cubanske rytmer

To mennesker med en masse sømandsblod i årene, skal naturligvis giftes på den hyggelige færge Ellen på Holmen. Der var masser af gæster og skøn cubansk musik på kajen og mange forbipasserende sejlere, der nød godt af denne dejlige lørdag, hvor solen endelig tittede frem. Stort tillykke til Hanna og Anders med giftermålet.


Congratulations to Marie-Louise and Paul.

This picture symbolizes the persistance fairytale about the Danish/British girl and the American boy meeting 15 years ago  in Australia without any particular interest for each other. 1,5 year ago they finally met again in New York - much more mature and ready for each other - and ended up being married the warmest day of the summer in Gilleleje together with friends and family from all over the world. The morale from this fairytale is: Have patience and don't give up. 

HOME IS WHERE YOUR HEART IS

Smukt Dansk-New Zeelandsk bryllup på det idylliske Sonnerupgård. Gommens far holdt en smuk tale om, at kærlighed findes alle vegne  og ikke er geografisk afhængig. Efter ceremonien surprice besøg af en maori-danser, der dansede regndans for os. Hjertelig tillykke til Gillian og Kasper - wherever you are. 


Tillykke til Eva og Jann

For første gang havde vi en 'live' fanfare med til en bryllupsceremoni - det var Eva og Janns venner fra husarerne der diskede op med en fin bryllupsfanfare på Sonnerupgård. Hjertelig tillykke til det søde par.

Fanfare for Eva og Jann


 

SKOTSK-ENGELSK-DANSK BRYLLUP MED SÆKKEPIBE OG MEGET ELEGANT INDGANG I GAMMEL JAGUAR SPORTSVOGN

Solen stod højt på himlen og sækkepiben bød alle gæsterne velkommen på parkeringspladsen til bryllup på Sølyst. Far i kilt og hans glade datter, Kirsteen, kom kørende i en smuk, smuk vintage Jaguar og slentrede stille og roligt op til alle os forventningsfulde gæster, hvor især brudgom Chris ventede lidt utålmodigt. Sang og musik og smukke ritualer og glade gæster udgjorde en skøn forening af både brudepar og landegrænser. 


DEJLIGT FYNSK KOLONIHAVEBRYLLUP

Dejlig kolonihavebryllup med øller i min mave og krokus på mit bord - og bruden tager sig en slapper i solen. Bagefter var der fest i Forsamlingshuset. 
Tillykke til Lisbeth og Richard.


MOTORCYKEL-HONEYMOON - HAVEBRYLLUP

Torben har fundet en meget kreativ kvinde, Helle og de holdt deres bryllup i haven fyldt med kreative og romantiske påfund rundt omkring. Den romantiske stemning blev ikke mindre af, at brudeparret gik ud til Tim Christensens: 'Right Next To The Right One' fra Nikolaj og Julie spillet på harpe.

Festen blev holdt i teltet i haven og brudeparret stak af til Sverige på motorcykel og overlod oprydning til familie og venner. Sådan!


TILLYKKE TIL SIGNE OG HANS

Stor kærlighed blev beseglet i Skibet langt ude på Amager Fælled. Regnen stoppede lige da ceremonien begyndte. Masser af sang og musik og flot udgangshilsen fra alle kollegerne til Signe og Hans. 


DANSK - FILIPPINSK BRYLLUP MED NYE, SMUKKE RITUALER

Global kærlighed - det må det være, når en dansk pige møder en filippinsk mand i London og bliver gift i Danmark med alle deres internationale familie og venner som vidner til en berusende smuk ceremoni på det smukke Sonnerupgård. Hele 23 nationaliteter talte vi op, så ceremonien foregik naturligvis på engelsk.

Det er dejligt med fornyelse. Liza og Alfie havde valgt, at tilføje tre smukke ritualer, som jeg ikke har prøvet før - udover deres højt klingende I DO. Ritualer som inkluderede deres nærmeste familie, som en tak og et bevis på, at vi udover at sammenføje brudeparret også smelter to familier sammen i én. 

Efter sang og musik og bryllupstale og løftet, tændte brudeparrets to mødre et stort fælles lys med flammen fra hvert deres tændte lys.

Så tog fædrene et tov og bandt brudeparret sammen.

Ceremonien sluttede af med, at alle 100 gæster rejste sig op og læste ovenstående 'Pronouncement' som brudens søster stolt holdt op, så alle kunne se den. 

Og så måtte de endelig kysse. Tillykke til LIza og Alfie. Og tak for inspiration til kommende bryllupper. 

Mødrene tænder lys.                                                  Fædrene binder parret sammen.                               Pronouncement. 


SMUKT, SMUKT BRYLLUP PÅ EN VARM SOMMERDAG

Kokkedal Slot var rammen om Camilla og Thomas romantiske bryllup, hvor gæster fra mange lande var med for at fejre dem. Gommens to brødre og brudens to søstre sad med på podiet, hvor de to ungdomskærester endelig fik hinanden. Hjertelig tillykke til jer. 


STOR KÆRLIGHED I ET LILLE DRIVHUS

Julie og Brian holdt deres dejlige og afslappede bryllup i Paradehuset midt i Bernstorffsparken. Familie og venner hjalp til med at pynte op og lave mad. Til receptionen bagefter havde gæsterne tilberedt de sødeste kager og frugt, formet som hjerter og mange andre romantiske snacks. 

Bruden bar sin farmors omsyede, gule silkekjole. Meget smukt. 

Foto: Johannes Due- Hansen


SVENSK-DANSK BRYLLUP I LANDBOHØJSKOLENS HAVE

Det var 25 grader og høj sol, da bruden blev ført op til sin brudgom af sin far gennem den smukke pergola. Inden da havde et bossa-nova orkester hygget om gæsterne og efter ceremonien sang bruden som surprise Lisa Nielsson's 'Himlen rundt Hörnat' så vi alle var grædefærdige. Til den efterfølgende reception kæmpede gæsterne ved poker- og spillebordene, mens de spiste bryllupskage og drak champagne.

photo: Pierre Turtauts

photo: Pierre Turtauts


BONDEGÅRDSBRYLLUP

På billederne her ser I et rigtigt bondegårdsbryllup med høns og kyllinger og hunde løbende om benene på os. Parret havde hyret et band, der akkompagnerede sangerinden og de mange sange vi sang. Der var mange gæster, så der var stole til gæsterne og mikrofon til mig, så alle kunne høre tydeligt. Det var et meget sanseligt bryllup, med masser af dufte, lyde, og synsindtryk fra naturen.

Parret havde valgt at invitere den lokale byrådsmedlem med til ceremonien, så det formelle blev overstået først og så gik vi over til den mere personlige og festlige ceremoni bagefter, med masser af danske sange og en personlig tale til parret. Ceremonien varede 1 time og 15 minutter. Og bryllupsbilledet er naturligvis fra den nyhøstede mark – det var i august.


HAVEBRYLLUP

Brudeparrets have ligger lige ned til en skøn park, så deres bryllup blev et meget smukt havebryllup. Parret sad på en lille tribune og de ældste gæster sad på bænke, mens resten sad eller stod på græsset rundt om dem. Selvom det var en stor parklignende have og der var mange gæster, blev det en meget intim ceremoni med masser af dejlig sang og musik undervejs.

En musikerven akkompagnerede sangene på et lille, indisk trækorgel og brudens søster læste nogle smukke digte op til sidst.

Som I kan se, er der slået telte op i baggrunden til de overnattende gæster og festen blev holdt i det store hvide telt til langt ud på natten.


SLOTSBRYLLUP

Drømmen går i opfyldelse for mange brudepar, hvis de kan få lov til at holde et slotsbryllup. Smukke omgivelser, naturen, gamle traditioner og som regel super god mad og betjening opg så er det dejligt at gæsterne oftest kan blive og overnatteVi har holdt mange dejlige bryllupper på slotte og herregårde rundtomkring i landet. Der findes mange utrolig smukke og stemningsfyldte steder og I har stadig mulighed for at skræddersy jeres helt egen personlige ceremoni til dagen. Her kan I se nogle af de smukke minder vi har fra Sonnerupgaard Gods, som egner sig supergodt til store fester. 

Ceremonien var en blanding af det traditionelle og det meget afslappede og romantiske. Stine blev ført op til sin Morten af sin far til lyden af xxx. Alle gæster på nær de aller ældste stod op og det gav en dejlig afslappet og dynamisk stemning. Børn og hunde tullede rundt undervejs og det bliver en mere uformel ceremoni på den måde i forhold til hvis alle er bænket. Ceremonien var så sprængfyldt af kærlighed og at de to mennesker endelig kunne få hinanden. Billederne taler vist for sig selv:


SURPRISE-BRYLLUP PÅ HAVNERUNDFARTEN

Gæsterne var inviteret til bryllup på Kulturhuset på Islands Brygge kl. 16, men vidste ikke at en hemmeligholdt bryllupsceremoni skulle foregå ombord på Havnerundfarten. Og de var især vildledte da bruden selv og parrets lille datter ikke var om bord, da vi sejlede ud.

Men ude på vandet afslørede vi, at de skulle være vidne til en bryllupsceremoni i Københavns Havn. Og som vi nærmede os den anden side af havnen dukkede de to skikkelser op, der stod og ventede. Der var ikke et øje tørt, da brudgommen gik op og hentede sine to piger ned i båden til os.

Det var en skøn ceremoni, som jeg måtte tilpasse alt efter larmen fra gaden, ekkoet under broerne i kanalerne ved Christiansborg og vi havde afstemt det, så selve ’ja- ritualet’ foregik, mens båden lå stille i Christianshavn Kanal.

Derfor havde vi mange glædestrålende tilskuere fra kajen med til globryllups også. Vi havde også to musikere og en sangerinde med om bord. Vi var tilbage ved Bryggen i løbet af en time.


BUDDHISTISK CEREMONI I FREDERIKSBERG HAVE

Jeg var ceremonileder ved en buddhistisk bryllupsceremoni i Frederiksberg Have ved Paradehuset. Min opgave var, at byde velkommen og binde de forskellige programpunkter sammen og introducere sangene.

Den buddhistiske nonne indledte med en kort fællesmeditation og fortalte om de seks paramitaer (nogle grundværdier i livet og kærligheden), hvorefter hun foretog en ganske kort vielse og velsignelse af parret og afsluttede vielsen med en fællessang, Stand By Me.

Efter ceremonien sejlede vi en smuk kærlighedstur i Frederiksberg Have. 

Photo: Tim Bjørn


TYSK-HOLLANDSK BRYLLUP PÅ ENGELSK I TØJHUSMUSEET PÅ CHRISTIANSBORG

Engelsk bryllup i Tøjhusmuseet på Christiansborg.

En tysk pige og en hollandsk fyr har mødt hinanden i Danmark og vælger at bosætte sig her i det fælles tredje land. Det kom der et meget interessant og globalt bryllup ud af i den smukke gamle teatersal i Tøjhusmuseet, som varmt kan anbefales. Her var både en flygelspillende pianist på scenen og pludselig tronede brudens veninde frem i Dronningelogen og sang Beatles: I Wanna Hold Your Hand.


Christina og Nicolais bryllupshistorie

Kære kommende brudepar

Her er vores bryllupshistorie

Vi havde som mange andre kommende brudepar et ønske om, at vores bryllupsdag skulle være vores helt specielle dag sammen, som vi skulle mindes sammen resten af vores liv. 

Problemet var bare, at vi ikke ønskede kirken som en ramme om vores vielse. Vores drøm var at blive gift i romantiske udendørs omgivelser, hvor vi selv kunne bestemme vielsens indhold og forløb og have familier og venner med. Det var bestemt ikke let for os at finde en måde at realisere denne drøm, indtil vi fandt Livsceremonier på internettet. Vi havde nogle rigtig gode samtaler med dem om vores ønsker til vores bryllupsdag, som bekræftede os i at vores drøm kunne føres ud i livet, og de kunne hjælpe os. 

Sammen med Ane fra Livsceremonier planlagde vi vores drømmebryllup i en romantisk gårdhave, hvor vi havde samlet venner og familie. Under ceremonien fremsagde to veninder en tekst af Tove Ditlevsen og tre venner optrådte med en sang af Leonard Cohen. Det betød meget for os, at vores venner kunne deltage i ceremonien. Ane holdt en varm og nærværende tale til os, som bragte mange gode minder frem, som bekræftede os i, hvorfor netop vi to skulle giftes her i dag. Under selve vielsesceremonien satte vi selv ord på den kærlighed til hinanden, som havde bragt os sammen i den gårdhave. 

Det var en fantastisk følelse at få muligheden for at erklære vores kærlighed til hinanden på lige præcis den måde vi ønskede det.

Vi er taknemmelige for, at Livsceremonier og Ane kunne være rammen for vores drømmebryllup og gøre dagen til noget for os helt specielt. 

Christina og Nicolai

ANDRE BRYLLUPPER

  • Kinesisk bryllup i Espergærde: En kinesisk kvinde og en dansk mand inviterer deres internationale familie og venner til Danmark og fejrer bryllup hos Comwell i Espergærde. Her var både danske og kinesiske traditioner i en god blanding og masser af balloner og liv og glade dage blandt gæsterne.
  • På stranden i Nyborg: Smukt og enkelt og naturligt
  • Cafe Sylten Dragør: Jødisk-dansk bryllup for fuld musik
  • Døgnbryllup i haven i Karlslunde: Bruden ringede dagen før og vi nåede det
  • Surprise-Dyrskuebryllup i Roskilde: Blandt heste og stalde og 30 uvidende venner til frikadeller og kartoffelsalat
  • På toppen af København: På tagetagen af et af de nye huse ved Østerport med udsigt over havnen
  • Katolsk - muslimsk bryllup i Josty