Taler og Ritualer

I nogle tilfælde kan og vil de efterladte gerne selv sige nogle ord til ceremonien. I andre tilfælde skriver vi en tale om afdødes opvækst og liv og hvilket minde han/hun efterlader sig i verden.

Vi taler også om sorg og savn og hvordan man bedst muligt, lidt efter lidt, kan lære at leve uden det menneske, man siger farvel til. Det gør man dels gennem ordene, men ritualer markerer så tydeligt et farvel. 

Så vi har som regel et eller to ritualer indarbejdet i ceremonien, på den måde markerer man selv som gæst eller efterladt overgangen fra livet til døden. Det kan være lystænding, blomsterhilsner, billeder, ting fra naturen eller skrive en sidste hilsen. Der er mange muligheder, I kan vælge iblandt (se evt. her

Musik

Musik taler til følelserne og er et vigtigt indslag ved enhver ceremoni. Det gælder om at ramme ceremonien ind og give lidt plads til eftertanke undervejs. Vi starter som regel med en sang eller et stykke musik, som var symbolsk for afdøde. Efter velkomst er det som regel også rart at høre lidt musik og så slutter vi altid af med at synge eller lytte igen, for at fordøje alle ordene. 

Vi hjælper jer med at finde det helt rigtige til jeres stund og har samarbejde med rigtig mange fine sangere og musikere: Opera, klassisk, pop, rock, jazz - hvis I ønsker en live-optræden. Ellers kan vi afspille fra anlæg eller synge selv. 

Digte

Der findes virkelig mange smukke tekster og digte om kærlighed og afsked og sorg. Vi har et udvalg I kan vælge iblandt, hvis I synes det skal med. I er velkomne til at læse op, ellers er vi parat til at gøre det, hvis modet svigter i sidste øjeblik.

Afslutning

Vi runder som regel af med en sang eller stykke musik, inden kisten bæres ud eller man forlader rummet.

Mindestund – Gravøl:

Mad og drikke er godt at bruge til at vende tilbage til de levendes rige igen. Derfor bruger man at invitere på gravøl i nærheden, hvor man kan få mødt hinanden og sludret om afdøde og sig selv. Ofte er der nogle mennesker, der holder lidt mere uformelle taler om afdøde. Dette arrangement sørger de efterladte som regel selv for.

Ceremoniens Muse: Oplæsning - recitation - tekster

Betyder ord og litteratur meget for jer, vil det være smukt at få læst noget op eller gestaltet afdødes liv. Det kan være digte, uddrag af prosa eller tekst, I selv har skrevet, men ikke føler jer i stand til at fremføre. Så kan I få hjælp af en professionel skuespiller, Pernille Sørensen. Pernille stiller sig til rådighed, som ceremoniens ”muse” og bidrager helt efter jeres ønsker, med oplæsning, recitation eller et poetisk indslag, der forankrer oplevelsen og gør ritualet komplet.

Kontakt: Pernille Sørensen Tlf. 2181 6776 Mail: ps@langhuset.dk

www.langhuset.dk

www.playandact.dk